Ludbehandling, også kaldet en kalkvandsbehandling, er en af de mest populære efterbehandlinger til fyrrertræsgulve i Danmark.

Hvordan virker en ludbehandling?

Luden trænger ned til træets øverste lag og herefter hærdes luden til kridtsten. Det er det, der gør overfladen stærk.

Når luden er hærdet til, begynder den næste del af behandlingen med en fed opløsning af sæbespåner. Denne opløsning bruger vi til at beskytte kridtstenen, så den bliver hårdfør og robust.

En ludbehandling gør tilmed også gulvet vandafvisende, og der forekommer mindre snavs på overfladen.

Fyrretræsgulve har det også med at ‘gulne’, men den basiske koncentration i luden modvirker dette.

Er dit gulv blevet ludbehandlet?

Så rengør du det nemt med en omgang linoliesæbe et par gange om måneden.

Hvornår må et gulv ludbehandles?

Har du et fyrretræsgulv i dit hus eller lejlighed? Så er du fri til at anvende en ludbehandling.

Men vi vil ikke anbefale samme behandling til syreholdige træsorter. Det er simpelthen fordi, at ludbehandlinger er basiske, og så vil vi sætte gang i en kemisk reaktion.

Benytter du en ludbehandling på et syreholdigt trægulv, så ender du med en mørkegrøn farve.

Og den kommer du desværre ikke af med igen.

Hvordan ludbehandles et gulv?

Først og fremmest skal gulvet afslibes.

Det er vigtigt, at gulvet har fået en overfladebehandling, så snavns og slitage er væk. Ellers vil luden ikke kunne trænge ind i træet.

Herefter begynder arbejdet med at få luden jævnt fordelt ud på gulvet.

Efter luden er fordelt, skal gulvet suge kalkvandet til sig.

Dagen efter skyldes det overskydende lud væk.

Til sidst slutter vi af med en sæbebehandling.